2v1 fejlvendt

10 - 15 min. total
intervaller á min
6 - 9 spillere
grupper á spillere
7 - 12
-
bolde, 6 toppe
veste

15 x 12 m.

Beskrivelse

Denne øvelse træner spilforståelse i 2v1 situationer. Der laves en firkant på ca.15 x 12 meter med to 3-mands mål i den ene ende og et 5-mands mål i den anden ende. Størrelsen af firkanten afhænger af spillernes alder og niveau. Spillernes deles i forsvarere og angribere. Ved 5-mands målet placeres halvdelen af angriberne med bolde, og mellem de to 3-mands placeres alle forsvarere og resten af angriberne. Der laves en scoringszone på ca. 2 meter ved de to 3-mands mål. Angriberen mellem 3-mands målene laver et modløb med en forsvarer efter sig, og angriberen ved 5-mands målet server bolden til ham, hvorefter der spilles 2v1. De to angribere skal forsøge at score i et af 3-mands målene, dog skal bolden ind i scoringszonen, før der må afsluttes. Hvis forsvareren erobrer bolden, skal han forsøge at score i 5-mands målet. Der kan også bruges keglemål, hvor angribererne scorer ved at drible igennem et af keglemålene. Husk at bytte forsvarerne og angriberne undervejs. 

Fokuspunkter

  • Angriber skal orientere sig over skulder inden boldmodtagelse
  • Bevægelse for boldholder, gøre sig spilbar
  • Angriberne skal søge scoring hurtigt
  • Hurtig omstilling efter boldtab/erobring
  • Forsvareren skal presse hårdt, så længe boldholder er fejlvendt

Differentiering

  • + Mindre bane, så angriberne har mindre plads
  • + Angriber skal tage bolden til sig, inden han må spille makkeren igen
  • + Tidsbegrænsning, så angriberne tvinges til at søge scoring hurtigt
  • + Angriberne må kun score på 1.berøring
  • + Serven til angriber kommer i luften, så bolden er sværere at kontrollere
  • ----------
  • - Større bane, så angriberne har mere plads
  • - Passiv forsvarer til at starte med
  • - Server må også starte med at drible, skal ikke aflevere til makkeren
3. Spilforståelse

© Copyright KB 2012