Footwork m. porte

10 - 16 min. total
intervaller á min
6 - 10 spillere
grupper á spillere
7 - 12
-
bolde, 10 toppe
0 veste

5 x 2 m.

Beskrivelse

Denne øvelse kan bruges som opvarmning. Den træner koordination m. bold og driblinger. Der opstilles rækker af 6-8 kegler med max. 1 meter mellem hver kegle. 3 meter efter hver keglerække opstilles to kegleporte på ca. 1 meter. Ved hver keglerække skal der være 3-5 spillere. Spillerne dribler skiftevis gennem keglerækkerne og laver forskellige footwork øvelser. Efterfølgende foretages en acceleration gennem en af portene, og spilleren dribler hen til keglerækken i modsatte ende. Træneren eller en spiller viser, hvordan øvelserne skal udføres. Træneren kan øge sværhedsgraden ved at give signal, med en arm eller en vest, til den port som spilleren skal løbe igennem.

Eksempler på øvelser:

  • Drible kun med venstre fod
  • Drible kun med højre fod
  • To berøringer den ene vej gennem keglerne med højre yderside, derefter den anden vej med venstre yderside
  • To berøringer den ene vej gennem keglerne med højre inderside, derefter den anden vej med venstre inderside
  • En berøring den ene vej gennem keglerne med højre yderside, derefter den anden vej med venstre yderside
  • En berøring den ene vej gennem keglerne med højre inderside, derefter den anden vej med venstre inderside
  • Skiftevis med højre yderside og inderside, derefter med venstre yderside og inderside

Lad også gerne spillerne inspirere hinanden med 'hjemmelavede' øvelser, som de kan prøve af i øvelsen.

Fokuspunkter

  • Spillerne kommer igennem keglerne uden at træde over dem
  • Korrekt udførelse af øvelserne
  • Højest mulige tempo
  • Acceleration gennem portene

Differentiering

  • + Svære og sammensatte øvelser
  • + Spillerne forsøger at løfte blikket, se på trænerens signaler
  • + Spillerne klapper i hænderne hver gang de rører bolden med fx. ydersiden
  • ----------
  • - Større mellemrum mellem keglerne
  • - Lavere tempo
  • - Simple øvelser
U12-U13

© Copyright KB 2012